Fra og med d. 29/4 2020 bliver det nemmere at bestille smukke invitationer samt laksegl under samme paraply og som pakkeløsninger. The Old Office har valgt at indgå et samarbejde med den danske webshop Cloud Celebration. Cloud Celebration er en af Danmarks førende udbydere af personlige invitation løsninger og beskæftiger sig med alt lige fra bryllupper, fødselsdage, barnedåber samt jubilæer og firmaarrangementer.

Aftalen indebærer at Cloud Celebration vil være strategisk partner for at fremme og udvikle kendskabet til det ældgamle håndværk, laksegl.
Udover dette, vil det være muligt, at købe mange af vores produkter på Cloud Celebrations hjemmeside, både som tilvalg til invitationer og som løse produkter. For at styrke vores partnerskab og gøre Cloud Celebration endnu mere unikke, har Cloud Celebration udarbejdet 2 limited edition laksegl, som kun fås på Cloud Celebrations hjemmeside.

Sebastian Bredo, Co-owner hos The Old Office fortæller dette om aftalen:
“For os giver dette partnerskab rigtig god mening, da vi længe har søgt en partner som har fokus på invitationer. Hos The Old Office ønsker vi at være de bedste indenfor alle aspekter for brug af laksegl. Vi føler at vi ved dette partnerskab har et samarbejde med en af Danmarks førende udbydere af invitationer, som vi forventer, virkelig kan skubbe The Old Office ud over stepperne. For os giver det mening at fokuserer på det vi er bedst til, nemlig laksegl, og så lade andre fokuserer på hvad de er bedst til.”

Vi forventer, at samarbejdet vil give muligheder for stærke ideer, nye arrangementer samt ydelser til personer som elsker at sætte et personligt præg på deres afsendelser, så vi sammen kan give modtageren et fantastisk førstehåndsindtryk.

The Old Office

-Make it personal